Sandwich Subs

Udskriv opskrift

Her er en lækker sandwichbolle der er velegnet til at lave Subway sandwich og den lækre vietnamesiske banh mi sandwich med. Det er et sandwichbrød med rod i et klassisk fransk flutes, og giver den klassiske aflange, tilspidsede sandwichbrød. Man kan selvfølgelig forme dem som man vil.

Ingredienser:

3½ dl lunkent vand
1½ tsk salt
500 g brødmel
1 spsk gluten (kan udelades)
1 spsk hvedesur (kan udelades)
2½ tsk tørgær

Fremgangsmåde:

Bland tørgær og vand, og lad stå et par minutter. Tilsæt mel, gluten (hvis du bruger det), og salt. kør dejen på en røremaskine i 5-6 minutter, indtil dejen slipper skålen.

Form dejen til en stor bolle, smør den med lidt olie, og lad den hæve til dobbelt størrelse (1-1½ time). Hæld dejen ud på en let melet overflade, og form dejen til en firkant. Del dejen i 6 lige store dele, og form dem til boller med så stor overfladespænding som muligt. Lad bollerne hvile i et kvarters tid under et hviskestykke, for at få dejen til løse op igen.

Pres hver bolle ud til et rektangel med 15-20 cm længde. Rul den op på den lange side, og rul dem så med begge hænder så hver ende er formet til en meget spids spids. Læg brødene på en bageplade med bagepapir, med sømsiden nedaf.

Lad brødene hæve under et hviskestykke til de er fordoblet i størrelse, ca. 1 times tid. 30 minutter før brødet er klar, tændes ovnen på 230°C, så den er klar når brødet skal i. Man kan eventuelt stille en skål med vand i bunden af ovnen, for at skabe damp i de første 5 minutter af bagningen. Skær en slidse på langs af brødet med en meget skarp kniv. Den skal være ¾ op af siden, skåret på en 45° vinkel og ca. ¾ cm dyb.

Spray eller pensel brødene med vand, og lad dem så bage i en 20 minutters tid, indtil de er gennembagte og giver en hul lyd når man banker dem i bunden. For at de bager færdig, og beholder fugtigheden, er det bedst at man lader dem køle helt ned inden de skæres for.

Denne opskrift er blevet vist 1.719 gange