Connies Rugbrød

Udskriv opskrift

Billede af Connies Rugbrød fra Verdens Lækreste Opskrifter

I forlængelse af det lækre rugbrød fra Hjemmeriet, kom min gode ven og madentusiast Connie med hendes lækre opskrift på rugbrød. Den kunne jeg ikke lade være, og deler den hermed med Verdens Lækreste opskrifter.

Ingredienser:

Dag 1:
130 g surdej
7½ dl vand
500 g knækkede rugkerner
150 g groft rugmel
250 g hvedemel
1½ spsk salt

Dag 2:
3,3 dl porter eller stout (1 flaske)
350 g rugmel
250 g kerner (solsikke, sesamfrø, græskarkerner, hørfrø)

Fremgangsmåde:

Dag 1:
Rør surdejen ud i lunkent vand, og bland alle dag 1 ingredienserne godt sammen. Lad dejen hvile lunt i 24 timer.

Dag 2:
Rør øllet ud i dejen, og rør derefter rugmelet i. En god stærk røremaskine er en rigtig god ven at have her. Rør til sidst frøene i, og og rør det grundigt sammen.

Fyld dejen i en rugbrødsform så den er 2/3 fuld. Lad brødet hæve tildækket, til formen er fuld, 4-6 timer. Prik overfladen med en gaffel eller en strikkepind, og bag rugbrødet ved 100°C i 30 minutter, og skru derefter op til 180°C, og bag brødet i yderligere 1½ time. Sluk derefter for ovnen, tag brødet ud af formen og stil det tilbage i den varme slukkede ovn i yderligere 1 times tid.

Ønskes en blød skorpe, pakkes brøddet ind i et viskestykke, ellers sættes det bare til afkøling. Brødet skal være helt koldt inden det skæres for, og det vil faktisk være bedre et par dage efter det er bagt. Brødet er yderst fryseegnet.

Denne opskrift er blevet vist 2.778 gange