Tonicvand (G&T)

Udskriv opskrift

Billede af Tonicvand (G&T) fra Verdens Lækreste Opskrifter

Lav din egen tonicvand til dig G&T (Gin & Tonic). Efter at have læst en artikel i Politiken, der beskriver hvor let og hvor lækkert det er at lave sin egen tonicvand, begyndte jeg min research. Her er den opskrift jeg er kommet frem til, og ja, det er helt klart værd at arbejde med.
Kinabark (cinchona succirubra), kan nemt købes på nettet, f.eks i Helsebixen.

Ingredienser:

4-6 stilke citrongræs
1½ spsk Kinabark (cinchona succirubra) i stykker, ikke pulver
1 l vand
skal og saft af 1 citron
skal og saft af 1 lime
skal og saft af 1 grapefrugt
6 knuste allehåndekorn
20 g citronsyre
½ stjerneanis
750 g sukker

Fremgangsmåde:

Kog alle ingredienser, undtaget sukkeret, i 20 minutter. Si væsken i en sigte for at få grovdelene væk, og fitrér derefter væsken gennem et dørslag, eller et kaffefilter (dette tager tid, og det er ok).

Tilsæt sukkeret og varm op under omrøring, indtil alt sukkeret er smeltet. Denne sirup kan opbevares i køleskabet i en lufttæt beholder i lang tid.

Sirupen blandet i forholdet 1:3 med iskold danskvand, hvorefter du selv tilsætter den mængde Gin du synes du har fortjent. Derefter kan man tilsætte en isterning og et twist af lemon.

Denne opskrift er blevet vist 10.511 gange