Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt yoghurten. Bland salt, sukker, sesamfrø og olie i. Start røremaskinen og hæld rugmelet i. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, dejen skal være ret klistret, så det er ikke sikkert at du skal bruge det hele. Lad maskinen ælte dejen i 10 minutter, dejen skal være lidt klistret, men skal slippe skålen nemt.
lad dejen hæve tildækket i en times tid, og form så 16 store eller 32 almindelige boller af dejen. Læg bollerne på bagepapir på en ovnplade, og lad dem hæve tildækket i endnu en times tid, indtil bollerne er fordoblet i størrelse.
Tænd ovnen på 185°C. pensel bollerne med mælk eller vand, og drys med sesamfrø. Stil bollerne ind i ovnen når den er varm. Lad bollerne bage i 25-35 minutter, indtil de lyder hult når de bankes i bunden. Lad bollerne køle helt ned inden de spises.
Se fryser fremragende og er stadig meget lækre optøede og efter en tur på brødristeren.