Soltørret Tomat Brød

Udskriv opskrift

Billede af Soltørret Tomat Brød fra Verdens Lækreste Opskrifter

Et lækkert blødt og superaromatisk brød der passer virkeligt godt til en pastaret, særligt til lasagne. Hvis de soltørrede tomater hældes i ved rosinhylet, får man små stykker tomat i brødet, ellers males de fint og giver brødet en smuk rødgylden farve.

Ingredienser:

25 g gær
350 g mel
150 g groft hvedemel
1 tsk salt
320 ml/g vand
60 g finthakket soltørret tomet i olie, drænet
2 spsk olie fra de soltørrede tomater
1 spsk finthakket rosmarin (eller 2 tsk tørret)

Fremgangsmåde:

Tilsæt ingredienserne som beskrevet i manualen til din maskine. Rækkefølgen ovenfor skulle være korrekt. Jo bedre mel man kan få fat i des bedre. Det tager mindre end 2 minutter at lave dette herlige brød der serveres lunt til en pastaret eller som tilbehør til antipasti.

Brødet kan sagtens laves uden bagemaskine. Gang ingredienserne med to, ælt det sammen, hæv det og bag det i en form som ethvert andet franskbrød.

Denne opskrift er blevet vist 5.708 gange