Hjemmelavede Tortilla

Udskriv opskrift

Billede af Hjemmelavede Tortilla fra Verdens Lækreste Opskrifter

De traditionelle tortilla er bagt af majs, men det er mest almindeligt at bage dem af hvedemel i Danmark. Jeg tror ikke at denne opskrift er særlig original, men resultatet er meget tæt på det vi kender som tortilla. Det er heldigvis blevet nemt at finde tortillas i butikkerne, og de er ganske udemærkede. Men de kan ikke slå de hjemmelavede, og de er forbløffende nemme at lave.

Ingredienser:

4 dl hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 tsk salt
2 tsk olie
3 dl lun mælk

Fremgangsmåde:

Bland mel, bagepulver, salt og olie i en skål. Tilsæt mælken lidt af gangen og bland indtil der formes en klistret dejbolle. Ælt grundigt med hænderne på en overflade der er drysset med mel indtil dejen er fast og blød. Læg dejen i en skål og dæk med et fugtigt klæde. Lad den hvile i 20 minutter.

Del dejen i 8 stykker og rul dem til boller med hænderne. Læg dem på en tallerken, sørg for at de ikke rører hindanden. Dæk dejbollerne med det fugtige klæde og lad dem hvile i endnu 10 minutter.

Med hver bolle, pres den ud på en overflade drysset med mel til den er ca 10 cm i diameter. Rul den ud med en kagerulle til den er ca 20 cm. prøv at arbejde så lidt som muligt med dejen da den ellers kan give en stiv tortilla. Læg de udrullede tortilla med en smule mel i mellem og dækket til med det fugtige klæde så de ikke tørrer ud.

Sæt en pande over ved høj varme og uden fedtstof. Bag hver tortilla i ca 30 sekunder på hver side, og hold de færdige tortilla varme indtil de skal spises. De kan også sagtens holde sig i køleskabet i en dags tid, og så opvarmes som man gør med købetortilla på en varm pande eller i microbølgeovnen.

Denne opskrift er blevet vist 33.112 gange