BBQ Pulled Pork

Udskriv opskrift

Billede af BBQ Pulled Pork fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker grillklassiker fra USA. Ved at lave det meste i ovnen i forvejen spare du en masse hårdt og svært arbejde på grillen. Opskriften kan forberedes op til 2 dage i forvejen, og du kan brilliere foran dine gæster og få det hele til at se nemt ud. Stegen kan nemt tilberedes under grillen i ovnen hvis det ikke lige er vejr til at grille. Denne opskrift resultere i et kolesterolløftende kødorgie, men det er noget af det lækreste man kan spise, når bare man ikke gør det for tit.

Ingredienser:

2 løg i tykke skiver
3 laurbærblade
1 spsk dijonsennep
1 spsk sød chilipulver
1 tsk friskkværnet peber
1½-2 kg nakkekam eller anden svinesteg
140 g tomatketchup
4 spsk rødvinseddike
1 spsk Worchestershiresauce
3 spsk brun farin
2 flutes

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 160°C. Fordel de groftskivede løg og laurbærbladene i en bradepande. Bland sennep, sød chilipulver og peber i en skål og og knid det godt ind i køden på alle sider. Læg kødet oven på løgene med sværsiden op. Tilsæt 2 dl vand til bradepanden og dæk godt med aluminiumsfolie. Sæt bradepanden i ovnen og lad den stege i 4 timer. Dette kan gøres i op til 2 dage før tilberedning på grillen.

Tag kødet op af bradepanden og tør det godt med lidt køkkenrulle. Hæld saften fra bradepanden i en gryde og tilsæt ketchup, brun farin, vineddike og Worchestershiresauce. Bring blandingen i kog og lad det boble lystigt i en 10-15 minutter indtil marinaden er kogt lidt ind og skinner blankt. Fjern laurbærbladene og blend marinaden med en stavblender. Smør halvdelen af marinaden ud over kødet og læg det på grillen med sværen nedad. Gril kødet i en 15 minutters tid, vend det og lad det grille i endnu 10 minutter på den anden side. Kødet er meget mørt så vær forsigtig på grillen. Alternativt kan kødet grilles i ovnen ved at det lægges på en rist og grilles under ovnens grill i 10-15 minutter på hver side.

Læg kødet på en stor skærebrædt. Tag sværen af som skæres ud og serveres på en tallerken for sig selv. brug to gafler til at flå kødet fra hindanden til ganske små trevler. Tilsæt 4-5 spsk af marinaden og bland godt.

Pulled Pork serveres oftest i en burgerbolle, eller endnu bedre i lange skiver af lun flutes. Læg en generøs portion af kødet i bollen, hæld en 2-3 spsk af marinaden over, læg et par af sværen over og læg den anden del af bollen over. Serveres evnt. med en gang salat eller coleslaw.

Denne opskrift er blevet vist 5.265 gange