Citroncreme

Udskriv opskrift

Billede af Citroncreme fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker engelsk "lemon curd" der kan bruges til rigtig mange ting. Cremen har en overraskende kraftig citronsmag, men er samtidig aromatisk og har en fint balanceret sødme. Opskriften er med her for at støtte opskriften på Hughs Citronmuffins, men kan bruges på toast eller scones, som fyld i marengstærter eller som tilsætning til morgenyoughurten eller til spændende desserter.

Ingredienser:

4 økologiske citroner
4 æggeblommer
100 g usaltet blødgjort smør
450 g sukker (gerne rørsukker)

Fremgangsmåde:

Riv citronskallerne fint, uden at få noget af den bitre hvide indre skal med, og pres saften ud af citronerne. slå æggeblommerne ud i en glasskål der kan tåle varmen fra et vandbad. Hæld citronsaft, citronskal, sukker og smør i skålen og rør det sammen. Sæt skålen i vandbad på en gryde med vand der lige simre, og bliv ved med at røre i skålen indtil cremen har samme consistens som lagkagecreme, og kan sidde på bagsiden af en ske.

Fyld citroncremen i sterile glas og skru et tætsiddende låg på, så kan den holde sig i en måneds tid i køleskabet.

Denne opskrift er blevet vist 11.317 gange