Tortellinisuppe

Udskriv opskrift

Billede af Tortellinisuppe fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker og anderledes suppe der på en dejlig måde fremhæver det uendeligt lækre ved italienernes små aromatiske pastapakker. Køb totelinien færdig, og brug en kyllingerest, eller pochér et par kyllingebryster i 20 minutter på lige under kogepunktet, suppen er færdig på ingen tid.

Ingredienser:

2 hakkede løg
4 stængler bladselleri
1 stor skiveskåret gulerod
3 fed presset hvidløg
½ tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret basilikum
2 spsk. olivenolie
½ dl tør sherry
1½ l kyllingebouillon
400 g kogt kylling i mindre tern
250 g frisk tortellini
salt og peber
frisk hakket basilikum til pynt

Fremgangsmåde:

Sautér løg, guleod, hvidløg over en svag varme i en gryde til løgene er gennesigtige. Tilsæt tørret oregano og basilikum og lad det lige snurre med i et minuts tid. Hæld sherrien i og lad den dampe næsten helt ind. Tilsæt bouillon og bring det i kog. Skru ned for varmen og lad suppen simre i 10 minutter. Tilsæt kylling og tortellini og Bring suppen i kog igen. Lad suppen simre indtil totellinien er møre (se pakken). Smag til med salt og peber, og servér rygende varm, drysset med hakket frisk basilikum.

Denne opskrift er blevet vist 3.951 gange