Den verdensberømte restauratør og grillmester Mike Mills udviklede denne krydderblanding han har kaldt "Magic Dust". Den er naturligvis fantastisk som krydderi på kød der skal grilles, men den er også velegnet til kød der skal steges, og prøv den engang når du næste gang blander en Bloody Mary til dine gæster.
Bland paprika, salt, sukker, sennepspulver, chillipulver, spidskommen, sort peber, hvidløg og cayenne peber godt og opbevar i en lufttæt beholder. Krydderiet kan holde sig længe, hvis det opbevares mørkt og køligt.