Fransk Løgsuppe

Udskriv opskrift

Billede af Fransk Løgsuppe fra Verdens Lækreste Opskrifter

Da jeg skulle bruge den her til morgen, opdagede jeg at jeg ikke har min fantastiske løgsuppe med i min online opskriftssamling. Sikke en bommert, for der er ikke noget mere lækkert på en kold eller våd dag. Opskriften stammer fra markederne i 1800-tallets Paris, hvor en løgsuppe som denne var en vigtig bestandel af morgenmaden for markedernes mange travle og sultne medarbejdere.

Ingredienser:

50 g smør
4 løg skåret i tynde skiver
½ tsk. sukker
1 spsk. mel
6 dl vand
1½ dl rødvin
4 dl oksebouillon (eller svampefond)
1 fransk flutes
200 g 45% Danbo ost

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en stor kasserolle og drys med sukkeret. Tilsæt de fint skivede løg og sautér dem i ca. 10 minutter indtil de er gyldne. Rør melet i og bland det godt med løg og fedtstof. Tilsær vand, vin og oksebouillon og bring suppen til en simren. Skru ned for varmen, læg låg på og lad den simre for yderligere ca. 10 minutter.

Skær en skive per portion af fluten i 3 cm tykke skiver, og rist i ovnen ved 170°C i ca. 10 minutter, indtil det er gyldent og sprødt. Øs suppe i ovnfaste skåle og læg et stykke flytes ovenpå suppen. læg en 2-3 skiver god Danbo 45% ost på flutesskiven og sæt suppeskålene i ovnen ved 220°C i ca. 10 minutter, til osten er smeltet og gylden.

Servér med det samme med resten af flutesne til.

Denne opskrift er blevet vist 11.279 gange