Libanesisk Linsesuppe

Udskriv opskrift

Billede af Libanesisk Linsesuppe fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker og fyldig suppe fra det fantastiske libanesiske køkken med bibelske rødder. Den milde og aromatiske krydring giver en oplevelse i munden vi slet ikke er vandt til i Europa.

Ingredienser:

1 spsk. olivenolie
2 løg
4 fed hvidløg
150 g røde linser
2 dåser hakkede flåede tomater
2 l Kyllingbouillon
frisk hakket persille
frisk hakket koriander
2 tsk. gurkemeje
1 tsk. sød paprika
1 tsk. groftkværnet peber
1 drys stødt spidskommen

Fremgangsmåde:

Sautér løg og hvidløg i lidt olie indtil de er bløde. Rør linser, hakkede flåede tomater, buillon, kryderurter, gurkemeje, paprika og peber i og bring til kogepunktet. Lad suppen simre ved svag varme uden låg i 1½ time, indtil linserne er meget møre og suppen er tyknet lidt.

Tag 5 dl af suppen fra og blend resten af suppen til den er helt jævn. Bland den blendede og resten af suppen sammen og opvarm under omrøring. Servér drysset med lidt stødt spidskommen og lidt hakkede soltørrede tomater i olie.

Denne opskrift er blevet vist 16.200 gange