Butterdejssnegle Med Laks

Udskriv opskrift

Her er en lækker forret med laks. Den ville være fremragende ved en større familiemiddag, f.eks. påske eller julefrokosten.

Ingredienser:

Butterdejssnegle:
2 pl butterdej eller
1 portion hjemmelaver butterdej
100 ml dild
æg til pensling

Peberrodscreme:
50 g kvark
½ spsk revet peberrod
salt, peber
50 ml piskefløde
100 g røget laks

Pynt
salatblade

Fremgangsmåde:

Butterdejspladerne rulles ud og lægges sammen til en størrelse af ca 20 x 36. Butterdejen pensles med sammenpisket æg, og dilden fordeles over. Butterdejen rulles sammen til en tyk pølse ca. 20 cm og skæres i ca 1 cm tykke skiver. Sneglene lægges på bagepapir på en plade og trykkes let sammen og pensles med æg.

Bages i ovnen i ca. 14 minutter ved 200 grader og afkøles. Til cremen røres kvark og peberrod sammen og smages til med salt og peber. Fløden piskes til blødt skum og vendes i cremen. Sneglene lægges sammen to og to med peberrodscreme og røget laks. Fadet pyntes med salatblade.

Denne opskrift er blevet vist 5.821 gange