Biksemad

Udskriv opskrift

Biksemad er dejligt ,fordi man kan bruge alle mulige rester til at lave en ret, der bare er det bedste. Det er en af de få retter, der smager hjemmelavet på de fleste gode restauranter. Sevér med et par spejlæg, en skive rugbrød og lidt syltet rødbede til.

Ingredienser:

2-300 ml hakket løg
½-¾ kg kogte kolde kartofler
50 g olie eller smør
300-500 g Svine eller oksekød rester
salt og peber
2 tsk engelsk sovs
4 æg
1 bdt purløg

Fremgangsmåde:

Hak løgene fint. Skær kartoflerne og kød i små terninger. Varm en trediedel af olien op i en pande. Svits kødet heri, indtil det er gyldent. Tag det op. Tilsæt endnu en trediedel af olien og svits kartoflerne heri ved kraftig varme, til de er gyldne og sprøde. Tag dem op.

Hæld resten af olien på panden. Svits løgene, til de er gyldne og klare. Bland kød og kartofler på panden. Svits det hele sammen. Smag til med salt, peber .

Serveres med spejlæg, purløg, engelsk sauce, syltet rødbede og groft rugbrød.

Du kan også selv lave syltede rødbeder.

Denne opskrift er blevet vist 20.894 gange