Udblød rosiner, smuttede hakkede mandler, hakket sukat, pomeransskal og cocktailbær i rom natten over. Rør gæren ud i håndvarmt mælk. Rør 175g mel i og lad dejen hvile i 15 minutter. Slå blødt smør ind i dejen lidt efter lidt. Rør sukker og æg i. Tilsæt den hakkede citronskal sammen med det udblødte hakkede fyld. Bland melet i lidt ad gangen, til dejen har en passende konsistens. Den skal være let og smidig. Stil dejen tildækket til hævning i 30 minutter. Rul dejen ud til en aflang, tyk plade. Læg den ene del over, så den underste del er knap dækket. Lad brødet hæve i 15 minutter.
Bag brødet ca 35 minutter ved 200 grader. Pensl med smeltet smør, så snart brødet er kommet ud af ovnen og sigt et lag flormelis over. Sigt atter flormelis over, når kagen er kold. Nogle steder lægger man en rulle marcipan i folden, når dejen foldes.