Grahamsbrød

Udskriv opskrift

Brødet er slået op som en kugle, ridset dybt i tern og bagt efter pensling med mælk. Dejen kan også bages som boller.

Ingredienser:

300 ml vand (3dl)
25 g gær
½ spsk salt
2 spsk sukker
100 ml olie (1dl)
200 g grahamsmel
ca 300 g hvedemel
mælk til pensling

Fremgangsmåde:

Opløs gær, salt og sukker i lunt vand og tilsæt olie og grahamsmel. Ælt dejen med ca halvdelen af hvedemelet og stil den til hævning i ca 1 time . Dejen er temmelig klistret, men under hævningen trækker det grove mel vandet til sig. Dejen æltes færdig med så meget mel, den kan tage, formes og stilles til efterhævning i 15 minutter.

Pensles med mælk og bages ved 225 grader i ca 30 minutter.

Denne opskrift er blevet vist 17.472 gange