Risdessertrand

Udskriv opskrift

Denne ret kan afløse ris a la´manden, som vi kender den. Den kan også fyldes i små forme med syltetøj og bruges som slik til børnene. Det behøves nu ikke at være jul for at denne dessert kan nydes.

Ingredienser:

1 l mælk
1 stang vanille
125 g grødris
6 spsk sukker
reven skal af en appelsin
50 g smuttede hakkede mandler
100 ml appelsinsaft (1dl)
6 bl husblas
400 ml piskefløde (4dl)

tilbehør
Kirsebærsauce

Fremgangsmåde:

Kog risene med mælken og den flækkede vanillestang i ca 45 minutter. Lad grøden blive kold og tag vanillen op. Rør sukkeret i grøden sammen med den revne appelsinskal, saften og de hakkede mandler. Læg husblas i koldt vand i 5 minutter. Smelt den derefter ved svag varme og rør den i grøden. Pisk fløden stiv og vend den i risene. Kom blandingen i en randform og lad den stivne. Serveres med kirsebærsauce.

Denne opskrift er blevet vist 4.054 gange