Løgtærte

Udskriv opskrift

Lav den, før du går i teatret og bag den, når du kommer hjem. Det tager kun ½ time.Tærter er utrolig gode at fryse ned, lige til at tage op i en hurtig vending

Ingredienser:

dej:
250 g mel
150 g smør
1 æggeblomme
salt

Fyld:
3/4 kg løg
50 g smør
100 ml bouillon (1dl)
2 spsk cremefraiche
75 g reven ost
salt, peber

Fremgangsmåde:

Smuldr smørret i melet, tilsæt æggeblomme og salt. Saml hurtig dejen og lad den hvile koldt i 1 time. Rul dejen ud i 3-4 mm`s tykkelse og læg den i en smurt tærteform, (læg et stykke bagepapir på og en pose hvide bønner el. lign. rundt i kanten, for at holde på dejen) Prik bunden og bag den i 10 minutter ved 225 grader. Tag papir og bønner af.

Pil imens løgene og skær dem i tynde skiver. Smelt smørret og lad løgene blive gyldne. Tilsæt bouillon og krydderier og lad det simre, til væsken er fordampet. Tilsæt cremefraiche. Fordel massen over hele bunden , drys ost på og bag tærten ved 225 grader (440F) i 10-15 minutter.

Server med en god salat

Denne opskrift er blevet vist 5.240 gange