Melboller

Udskriv opskrift

Denne dej starter som gratin eller vandbakkelse. Lav en stor portion melboller og frys ned.

Ingredienser:

65 g smør
250 ml vand (2½dl)
125 g mel
3 mellemstore æg
salt

Fremgangsmåde:

Kom fedtstof og vand i en gryde og bring det i kog. Kom melet i på en gang og rør opbagningen sammen, til den er blank og slipper gryde og ske. Tag gryden fra varmen og afkøl dejen lidt. Pisk æggene sammen og rør dem i lidt efter lidt. Smag til med salt.

Kom dejen i en bollesprøjte eller brug en teske til at forme bollerne med. Kog melbollerne i letsaltet vand i 5-6 minutter, lad dem koge op et par gange, og tag dem så op med en hulske på en stor tallerken med en omvendt lille tallerken på , så ligger bollerne ikke og svømmer i vand. Kan fryses, men bedst på en plade enkeltvis. Når de er frosne, kan de nedfryses i poser.

Denne opskrift er blevet vist 15.620 gange