Hvidløgsbrød for Bagemaskine

en opskrift fra www.rogilds.dk

Et rigtigt lækkert hvidløgsbrød med en god og kraftig smag. Derfor er det velegnet til krydrede italienske supper eller pastaretter der ikke bare lader sig dominere af brødet. Honning, presset hvidløg og masser af parmesanost - bag den på den lyse skorpe indstilling, ellers brænder det på.

Ingredienser:

25 g gær (eller 12 g tørgær)
375 g hvedemel
85 g polenta
1 tsk. salt
3 dl vand
1 spsk. honning
4 fed friskpressede hvidløg
2 spsk. frisk revet parmesanost
¾ tsk. tørret basilikum
¾ tsk. hvidløgspulver

Fremgangsmåde:

Tilsæt ingredienserne som beskrevet i manualen til din maskine. Rækkefølgen ovenfor skulle være korrekt. Det tager mindre end 10 minutter at lave dette herlige brød.

Denne opskrift bør bages på lys skorpe indstillingen, så hvidløg, parmesanost og honningen ikke brænder på.

Copyright 2009-2021, Rogilds. All rights reserved