en opskrift fra www.rogilds.dk
Denne opskrift er opfundet til en aften hvor det er lidt køligt og en god varm suppe er lige sagen. Supper med masser af grønsager er lækre, men konsistensen kan være lidt blød og kedelig. Derfor er der her tilføjet store melboller med forårsløg for at give retten en mere lækker konsistens. De tilsættes lige før retten serveres så de kan udvide sig og opsuge noget af den lækre smag fra suppen.
Ingredienser:
suppe:
|
1 spsk. olivenolie
|
1 hakket løg
|
2 søde kartofler i tern
|
2 gulerødder, skåret i ½ cm skiver
|
2 stænger blegselleri i tynde skiver
|
1 rød peber i tern
|
1 dåse hakkede flåede tomater
|
1 l grønsagsbouillon
|
1 dl finthakket koriander
|
2 spsk. soyasauce
|
3 spsk. peanutbutter (gerne chunky)
|
2 tsk. karrypulver
|
200 g grønne bønner i 3 cm stykker
|
melboller (dumplings):
|
3 dl mel
|
2 spsk. finthakket forårsløg
|
2 tsk. bagepulver
|
¼ tsk. salt
|
2 spsk. koldt smør
|
1 dl sødmælk
|
Fremgangsmåde:
Opvarm olien i en stor gryde ved høj varme. Tilsæt løg, kartofler, gulerødder, selleri og rød peber. Lad det svitse i ca. 5 minutter, mens der røres en gang i mellem. Tilsæt tomater, grønsagsbouillon, koriander, soyasauce, peanutbutter og karry. Sænk temperaturen og lad det simre i et kvarters tid. Tilsæt de grønne bønner og lad det simre i 5 minutter mere.
Mens suppen koger laves melbollerne. bland mel, forårsløg, bagepulver og salt i en stor skål. Tilsæt det kolde smør og skær det med to knive indtil det ligner en grov rasp. Pisk æg og mel sammen og bland det i melbolleblandingen, indtil det er en jævn blanding (man skal ikke røre for meget i disse boller, det skal være en klumpet dej).
Tag melbolledejen med en spiseske med top og læg forsigtig i suppen. Når alle melboller lagt i dækkes med et låg og retten simre i ca. 10 minutter yderligere.
Serveres rygende varm.
Copyright 2009-2023, Rogilds. All rights reserved