Skinkegryde

en opskrift fra www.rogilds.dk

Gryderetter kan de fleste lide, både de, der laver maden, og dem, der spiser den. Alt kan laves færdigt på forhånd, den er forholdvis billig, og køkkenet kan rengøres før gæsterne kommer.

Ingredienser:

100 g bacon i tynde skiver
1 spsk smør
400 g skinkeschnitzel
salt, peber
200 ml bouillon
1 ds hakkede tomater
3 porrer
1 bdt persille
1 kvist timian
150 g majskerner

Fremgangsmåde:

Klip baconskiverne i strimler, rist dem gyldne i en gryde og tag dem op på fedtsugende papir. Hæld det meste af baconfedtet væk og tilsæt 1 spsk smør. Skær schnitzlerne i strimler. Brun kødstrimlerme i fedtstoffet, evt af flere omgange. Tilsæt salt og peber. Hæld bouillon og saft fra tomaterne i gryden og læg en krydderbuket af porretop, persillestænger og timian i gryden. Lad det småkoge i ca. 30 minutter - til det er mørt og fjern krydderbuketten.

Skær porrerne i ringe og hæld dem i gryden sammen med de hakkede tomater og majskerner. Kog igen et par minutter og smag til med flere krydderier. Skyen kan jævnes med 2 tsk maizena, udrørt i koldt vand. Drys den færdige gryderet med klippet persille ved serveringen og giv løse ris til, samt en grøn salat.

Copyright 2009-2023, Rogilds. All rights reserved