Kalkungryde Med Majs

en opskrift fra www.rogilds.dk

Denne kalkungryde med majs er en sund og lækker hovedret. Den er fryseegnet, så den kan laves som en stor portion.

Ingredienser:

350 g kalkunbryst
3 spsk smør
3 snittede blegselleri
3 skivede gulerødder
2 grofthakkede løg
200 ml bouillon
salt, peber
300 g majskorn
1 bdt hakket persille

Fremgangsmåde:

Skær kødet i tern og brun det i smørret i en gryde. Tag det op og rist gulerødder, blegselleri og løg. Kom kødet tilbage og tilsæt bouillon. Krydr med salt og peber. Lad det snurrer under låg i 20 minutter. Bland majs i og varm det igennem. Tilsæt den hakkede persille eller server den til. (Hvis det skal fryses, skal persillen ikke tilsættes, da persille helst ikke må opvarmes igen).

Server med kogte kartofler.

Copyright 2009-2023, Rogilds. All rights reserved