Salat Med Artiskokhjerter

Udskriv opskrift

En blandet grøn salat med artiskokhjerter og oliven, der er lækker med f.eks. flutes til og f. eks. med ristet torskerogn.

Ingredienser:

1 salathoved
1 ds artiskokhjerter (425g)
8 tomater
1 grøn peberfrugt
1 lille løg
15 sorte oliven

marinade:
4 spsk olivenolie
1½ spsk citronsaft
2 spsk artiskoklage
1 fed hvidløg
½ spsk friskhakket basilikum
2 spsk hakket persille
salt, peber

Fremgangsmåde:

Skyl og tør salaten og del den i mindre stykker. Hæld artiskokhjerterne i en sigte. Gem lidt af lagen til marinaden. Skær tomaterne i både. Rens peberfrugten og skær den i fine strimler. Pil løget og hak det fint. Del oliverne og fjern eventuelle sten. Bland olie, citronsaft og artiskoklage til marinaden. Krydr med finthakket hvidløg, basilikum, persille, salt og peber.

Bland salat, artiskokhjerter, tomater, peberfrugt, hakket løg og oliven i en salatskål. Hæld marinaden over og server med flutes og ristet torskerogn. Salaten kan gøres fyldigere med hårdkogte æggebåde og evt. tun i stedet for torskerogn.

Denne opskrift er blevet vist 4.250 gange